Korrekt sejltrim er særlig vigtigt i let vind. Når kraften er beskeden, kan et for fladt, for stramt eller forkert vinklet sejl koste næsten al fart. Guiden tager udgangspunkt i en almindelig bermudarigget charterbåd med storsejl og genua. Principperne gælder også i mere vind, men rebning og sikkerhed kommer altid før maksimal ydelse.
Derfor driver sejlet båden frem
Et fyldt sejl har en buet profil. Profilens største dybde kaldes sejldybden eller sejlets bug. Luftstrømmen omkring sejlet skaber en trykforskel og dermed en samlet aerodynamisk kraft.

Luftstrøm og tryk omkring et buet sejl
Kraften opdeles ofte i løft, som virker på tværs af luftstrømmen, og modstand, som virker i strømmens retning.

Løft og aerodynamisk modstand på et sejl
På kryds ønsker vi meget løft og mindst mulig modstand. På plat læns virker sejlet i højere grad som en flade, vinden skubber på, og modstanden bidrager mere til fremdriften.
Den samlede kraft fra sejlene kan igen opdeles i fremdrift og sidekraft. Køl og skrog modvirker sidekraften, men båden får altid en vis afdrift og krængning.

Fremdrift og sidekraft fra sejlet

Bådens fart fremad kombineret med afdrift
Find den rigtige angrebsvinkel
Angrebsvinklen er vinklen mellem luftstrømmen og sejlets forreste del. Er vinklen for stor, slipper strømningen på læsiden, modstanden vokser, og løftet falder. Er den for lille, begynder forliget at blafre.

Korrekt og for stor angrebsvinkel på sejlet

Forliget falder sammen, når angrebsvinklen bliver for lille
Et praktisk udgangspunkt er at slække skødet, indtil sejlet netop begynder at blafre, og derefter hale ind, til blafringen stopper. Finjustér med trimtrådene og bådens fart.
Den tilsyneladende vind bestemmer trimmet
Når båden bevæger sig, skaber farten en luftstrøm, der opleves forfra. Den lægges sammen med den sande vind. Resultatet er tilsyneladende vind – den vind, sejlene faktisk påvirkes af.
På kryds er den tilsyneladende vind normalt kraftigere og kommer mere forfra end den sande vind. På læns er den ofte svagere. Derfor skal sejlene trimmes igen, når fart eller kurs ændres, selv om den sande vind virker uændret.
Sejlets dele og trimkontroller

Faldbarm, halsbarm, skødebarm, lig og andre dele af storsejl og fok
Faldbarmen sidder øverst, halsbarmen forrest og nederst og skødebarmen agterst og nederst. Faldet hejser sejlet, skødet regulerer vinklen, og udhalet strammer underliget.

Bomnedhal, også kaldet kickingstrap, og løjgang til storskødet
Sejldybden beskriver, hvor hult sejlet er, og hvor den største dybde ligger. Et dybt sejl giver mere kraft og mere modstand; et fladt sejl giver mindre af begge dele.
Twist betyder, at sejlets top er mere åben end den nederste del. Vindens retning og styrke varierer med højden, så en vis twist er nødvendig. Skøde, løjgang, bomnedhal og skødepunkt påvirker den.

Sejldybde og twist i sejlet
Genua på kryds i let vind
Begynd med skødevognen placeret, så skødet omtrent peger mod midten af forliget. Se derefter på trimtrådene, også kaldet ticklers:
- slipper strømningen først ved den øverste tråd, flyttes skødepunktet frem for mindre twist;
- slipper den først ved den nederste tråd, flyttes skødepunktet agterud for mere twist;
- begynder hele forliget at blafre samtidig, er skødepunktet tæt på den rette placering.

Genua med trimtråde, der viser et jævnt trim langs forliget
Genuaskødet bestemmer sejlets vinkel. På en almindelig turbåd kan sejlet stå tæt ved vant eller sallingshorn, når båden skal gå højt til vinden, men den korrekte afstand afhænger af bådtypen. I meget let vind giver et par centimeters ekstra slæk ofte mere fart, selv om båden peger lidt lavere.
Spændingen i faldet flytter sejlets største dybde. Mere spænding flytter dybden frem og gør sejlet fladere; mindre spænding giver mere dybde. Justér ikke agterstag, vant eller løbende rig på en charterbåd uden udtrykkelig instruktion fra operatøren.
Storsejl på kryds
- Storfald/cunningham: mere spænding flytter sejldybden frem; lidt mindre spænding kan give ekstra kraft i let vind.
- Storskøde: slæk, til forliget blafrer, og hal ind, til det stopper.
- Løjgang: brug den til at flytte bommen til siden uden unødigt at ændre spændingen i agterliget.
- Bomnedhal (kickingstrap): har begrænset effekt, når storskødet allerede trækker bommen hårdt ned på kryds, men får større betydning, når skødet slækkes.
- Udhal: et stramt udhal giver et fladere sejl; slæk lidt i let vind for større sejldybde.
Genua og storsejl arbejder sammen. Justér én kontrol ad gangen, lad farten stabilisere sig, og vurder, om trykket på roret, krængningen og farten bliver bedre.
Trim på slør
På slør kommer vinden omtrent 45–135 grader fra stævnen. Slæk begge sejl, til de næsten begynder at blafre, og hal derefter en smule ind.
På genuaen:
- løfter luvtråden sig, skal du normalt hale ind;
- bliver lætråden urolig, skal du ofte slække;
- flyt skødepunktet, så sejlets øverste og nederste del arbejder sammen.
På storsejlet:
- flyt løjgangen mod læ, og slæk storskødet;
- brug bomnedhalet til at holde bommen nede og undgå, at toppen åbner for meget;
- slæk udhal og fald moderat, hvis sejlet mangler kraft.
I bølger skal trimmet kunne tåle, at båden ruller, og farten varierer. Et lidt mere åbent sejl kan være hurtigere end en meget præcis, men ustabil indstilling.
Trim på læns
På plat læns skal sejlene vise størst muligt areal mod vinden. Storsejlet kan skygge for genuaen. Du kan derfor:
- skære lidt højere på en bred slør og bomme mellem kurserne;
- nøjes med det sejl, der står stabilt;
- sætte sejlene til hver sin side i gåsevinge eller »butterfly« og styre præcist;
- bruge en spilerstage til genuaen, hvis båd og besætning er rigget til det.

Storsejl og genua sat til hver sin side på læns
Ved sejlads i gåsevinge skal bommen sikres med en preventer mod en ukontrolleret bomning. Linen skal være korrekt dimensioneret, ført, så den kan frigøres kontrolleret, og må aldrig blokere en nødmanøvre.
På læns kan fald og udhal slækkes en smule for at få en dybere profil, mens bomnedhalet sættes tilstrækkeligt til at begrænse ukontrolleret twist. Lad ikke bommen presse mod vant eller rig.
En enkel arbejdsmetode
- Vælg en sikker kurs og et passende sejlareal.
- Justér skødevinklen, til sejlet netop holder op med at blafre.
- Brug trimtrådene til finjusteringen.
- Kontrollér twist med skødepunkt eller bomnedhal.
- Justér sejldybden med fald og udhal.
- Vent, og mål fart, krængning og tryk på roret.
- Ændr kun én ting ad gangen.
Der findes ingen universelt korrekt position. Båd, sejl, sø og besætning afgør kompromiset. En hurtig opsætning holder farten gennem bølgerne og lader rorsmanden styre uden stor belastning.
Fejlfinding: Hvad fortæller båden?
Båden går langsomt, og forliget blafrer
Du sejler måske for højt eller har slækket skødet for meget. Fald et par grader af, indtil farten kommer tilbage, og hal kun ind, til blafringen stopper. I meget let vind er fart vigtigere end maksimal højde mod vinden. Uden fart forsvinder både rorvirkning og tilsyneladende vind.
Båden krænger, men accelererer ikke
Sejlene kan være for dybe eller skødet for hårdt. Sænk løjgangen mod læ, stram udhalet, eller øg twist. Tjek også, at besætning og bagage ikke giver unødig vægt i læ. Når vindstyrken kræver det, er rebning bedre end en vedvarende kamp med skøderne.
Roret er tungt, og båden søger op mod vinden
For meget kraft agter i sejlplanet gør båden luvgirig. Gør storsejlet fladere, eller slæk det lidt, flyt løjgangen mod læ, og tjek genuatrimmet. En anelse luvgirighed er normalt og giver føling; et stort rorudslag bremser og viser, at båden er i ubalance.
Genuaen blafrer øverst
Hvis den nederste del trækker, mens toppen åbner og blafrer, er der ofte for meget twist. Flyt skødepunktet frem, eller hal moderat ind. Forsøg ikke at rette en forkert kurs med ekstrem spænding i skødet.
Genuaen blafrer nederst
Hvis den nederste del falder sammen først, kan skødepunktet stå for langt fremme og lukke toppen. Flyt det agterud. Brug mærkerne på skinnen, og notér et godt udgangspunkt til næste kurs.
Bommen løfter sig på slør
Storskødet trækker ikke længere bommen ned, når det er slækket langt ud. Stram bomnedhalet kontrolleret for at reducere twist. I kraftig vind skal du tage hensyn til belastning og producentens grænser; et for stramt bomnedhal kan overbelaste bom og rig.
Sejlene slår i bølgerne
Let vind og gammel sø kan gøre en teoretisk perfekt profil ustabil. Sejl lidt højere eller lavere, skab mere dybde, og undgå at holde sejlet helt på grænsen til at blafre. Et stabilt sejl, der arbejder 90 procent rigtigt, er hurtigere end et perfekt sejl, der falder sammen hvert femte sekund.
Trim efter målinger, ikke kun fornemmelse
Brug GPS-fart, fart gennem vandet, kompaskurs og rorvinkel sammen. Sejl nogle minutter med én indstilling, notér gennemsnittet, og foretag derefter én ændring. Kortvarige målinger påvirkes af bølger og vindstød.
På kryds er den højeste fart ikke altid den hurtigste vej til målet. Sammenlign fart med højde mod vinden. På slør kan en lille kursændring øge den tilsyneladende vind så meget, at den længere vej alligevel er hurtigere.
Før du justerer en charterrig
Skøde, løjgang, bomnedhal og udhal er almindelige betjeningsgreb. Agterstag, vant, mastespænding og andre rigindstillinger kan have grænser, som gæsten ikke kan se. Bed basen demonstrere funktionerne, og ændr ikke faste indstillinger uden tilladelse. Meld en træg rullefunktion, et beskadiget sejl eller en usædvanlig belastning i stedet for at tage et større spil i brug.
Artiklen bygger på et fagligt bidrag fra Tomáš Kůdela. Du finder flere sejladsberetninger på tomaskudela.cz.
Dansk Sejlunions guider til trim af storsejl og trim af forsejl viser de samme grundprincipper med dansk terminologi.
En enkel trimlog
Notér vindstyrke, sø, kurs, sejlplan, løjgangens position og omtrentlige skødemærker. Tilføj fart og rorvinkel. Loggen gør gode indstillinger nemme at gentage og viser, om en ændring faktisk hjælper. Lad én person trimme og én observere, så besætningen ikke ændrer flere kontroller på samme tid.