Et anker, der slipper, kan forvandle en rolig nat til en nødsituation. Sikker ankring kræver den rette bund, en beregning ud fra den største dybde, tilstrækkelig plads til at svaje, kontrolleret sætning og løbende overvågning.
1. Vælg ankerpladsen
Før du sejler ind i en bugt, skal du kontrollere:
- udviklingen i vind og bølger;
- læ for alle relevante vindretninger;
- dybden ved både høj- og lavvande;
- den angivne bundtype på søkortet;
- kabler, rør, ankringsforbud og beskyttede naturtyper;
- plads til at svaje og en sikker vej ud.
En bugt, der er behagelig i let vind, kan blive farlig, når vinden drejer. I tidevandsområder bruger du den største forventede dybde til at beregne længden på ankerkæden og kontrollerer samtidig, at der er tilstrækkeligt vand under kølen ved lavvande.
Undgå beskyttede søgræsenge. Ankr på sand med god afstand til vegetationen; kæden kan også rive bunden op, når båden svajer.
2. Se, hvordan de andre både ligger
En enkeltskrogsbåd, en katamaran, en båd ved bøje og en båd med landfortøjning svajer ikke ens.
Både for anker med sikker afstand i roligt vand
Billedkilde: Pexels.
Forestil dig hele den cirkel, din båd kan bevæge sig i. Hold den fri af sten, grunde, bøjer, land og andre både. Medregn bådlængden, den udlagte kæde, ændringer i vind eller strøm og en positionsmargin.
Hvor meget ankerkæde skal du lægge ud?
Beregn forholdet ud fra hele den lodrette afstand fra ankerrullen ved stævnen til bunden – ikke kun dybden på ekkoloddet. Som udgangspunkt beskriver RYA omtrent fire gange den største dybde med ren kæde og seks gange med en kombination af kæde og tov.
Tallene er ikke garantier. Vind, bølger, bundforhold, kæde og bådens håndbog kan kræve en større længde. Find en anden plads, hvis der ikke er rum til at lægge nok ud. En tilstrækkelig længde gør trækket i ankeret mere vandret og hjælper det med at grave sig ned.
3. Ét eller to ankre?
Ét korrekt dimensioneret anker er normalt den enkleste løsning. To ankre kan begrænse svaj eller håndtere skiftende strøm, men de kan også vikle sig ind i hinanden og forsinke en hurtig afgang.
To vedhæng formet som ankre
Improvisér ikke en tandemankring eller et agteranker efter en universel vinkel. Brug en metode, som besætningen forstår, og som understøttes af bådens håndbog eller en kvalificeret fagperson. Landfortøjning kræver forberedelse og skal være tilladt lokalt.
4. Sæt ankeret
- Stands båden med stævnen mod vind eller strøm.
- Sænk ankeret lodret.
- Bak langsomt, mens kæden løber ud uden at hobe sig op.
- Tag belastningen på en klampe eller en egnet ankerkrog.
- Øg gradvist kraften i bak.
- Kontrollér to faste punkter på land, der står overét.
- Bekræft positionen på plotteren eller med en ankeralarm.
Lad ikke ankerspillet bære den permanente belastning. Hold hænder og fødder væk fra kædehjul, kæde og belastede tove. Den nødvendige testkraft afhænger af båd, motor, bund og vejr; »fuld kraft i 15 sekunder« er ikke en universel regel.
Hvis landpunkterne flytter sig i forhold til hinanden, afstanden til land øges, eller kæden vibrerer uden at falde til ro, kan ankeret krabbe. Tag det op, kontrollér det, og prøv et andet sted. Denne oversigt over ankertyper forklarer forskellene.
5. Hold vagt, og tag ankeret sikkert op
Indstil en fornuftig ankeralarm, tag pejlinger, og følg vind, strøm, nabobåde, dybde, kæde og varsler. Hav motor, lygte og udsejlingsrute klar. Når sikkerhedsmarginen bliver mindre, skal du sejle, før forholdene gør optagningen vanskelig.
Ankerspillet henter kæden ind; det skal ikke trække båden frem til ankeret. Gå forsigtigt frem mod ankeret med motoren, mens en anden person leder kæden. Hold øje med batteri og ventilation.
Dansk Sejlunions aktuelle introduktion til at ligge for anker understreger også vejrtjek, tilstrækkelig svajeplads, kontrolleret sætning og brug af ankeralarm.
Kontrollér altid, at ankeret holder, før nogen bader eller forlader båden.
